Spiseregler

Buddhisme
De fleste Buddhister spiser ikke kød, fordi en af reglerne ifølge deres religion er, at man ikke må slå levende væsener ihjel. Der er stadig nogle Buddhister, der spiser kød, men det er ikke dem der slagter dyret. Lande hvor der både er Buddhister og Muslimer er det muslimerne, der slagter dyret. 


Hinduisme

Hinduer spiser kun med folk fra deres egen kaste, og man må kun spise mad, der er tilberedt af folk fra ens egen kaste. Maden bliver uren, hvis kasterne spiser sammen. Køer er hellige og må derfor ikke spises. Desuden anses kødspisning generelt for at være forkert på grund af troen på reinkarnation, og det betyder, at hinduer fra højere kaster hovedsageligt er vegetarer. Det skal dog nævnes, at der er store regionale forskelle på spisereglerne i Indien. Hinduer i storbyerne spiser for eksempel mere kød.

Hårde straffe hjælper ikke

                                          Hårde straffe virker ikke
Desværre er der mange mennesker, som tror at hårde straffe skaber færre kriminelle.
Billede:15:06 23. jun 2015 | Af Ritzau Fokus
Mens der bliver sparet meget i Danmark, er det anderledes i de danske retssale. Dommerne giver fængselsstraffer ud, så man skal tro det løgn. Danskerne sidder mange år i fængsel historisk. På bare ti år er den samlede antal måneder, som domstolene giver til landets forbrydere steget med hele 61 procent. Det er en meget voldsom stigning, men det skyldes ikke domstolene i Danmark, men derimod det danske flertal. Inden Espersen, Mikkelsen og Barfoed forladte Justitsministeriet i 2011 nåede de at hæve strafferammen hele 47 gange. Men resultatet har ikke været godt, overfyldte fængsler og stigende udgifter.  Det er meget nemmere for politikere at hæve strafferammen end at sænke den igen. Det kræver det gamle Socialdemokrat, men det er desværre ikke den Socialdemokrat der er her den dag i dag. Socialdemokraterne ligner Dansk Folkeparti mere og mere når det gælder indvandre politik. Hver gang SF kommer med et seriøs forslag til en reform af straffesystemet bliver der bare rystet på hovedet af Justitsministeren eller det der er værre. Da de Radikale sidste år forslog, at nogle kriminelle kunne tage uddannelse istedet for fængselsstraf, var det lige før at ministeren var klar til at smide de Radikale i fængsel. Det er ellers meget fornuftigt tænkt af de Radikale og der meget fremtid i forslaget. Jeg tror der er mange mennesker der vil skrive under på at det er uddannelse der hjælper folk ud af kriminalitet og ikke et langt dårligt ophold i fængslerne. Desværre er der stadig mange ligesom Morten Bødskov, som tror at hårde straffe skaber færre kriminelle. Men ifølge mig får man færre kriminelle, hvis man sætter dem på arbejde, eller giver dem lov til at få en uddannelse så de kan komme ind i samfundet igen. Formanden for det Kriminalpræventive råd, Linda Nielsen sagde også forleden "Det kan bedre betale sig i forhold til ofre, gerningsmænd og samfundsøkonomi". Man kan virkelig spare masser af penge i samfundet ved at hjælpe unge ud af kriminalitet i stedet for at straffe dem. Men hvad synes du virker bedst? Fængselsstraf eller uddannelse? Forsvarsadvokaten Bjarne Frøberg siger "Fængselsstraffe hjælper ikke en dyt. Det er spild af tid og penge". Bjarne Frøberg har været i branchen i mere end 25 år. Det vil især være de unge der ville få det dårligt med hårde straffe. Justitsministeren Brian Mikkelsen har forslået at børn under 18 år, som begår grove forbrydelser skal kunne straffes lige så hårdt som voksne. Samtidig vil man have den kriminelle lavalder sænket, så børn fra 14 år kan straffes med op til 16 års fængsel. Men man kan risikere at få en helt anden effekt, nemlig at Danmark får flere langvarige kriminelle mener formand for Børnesagens Fællesråd Gert Jørgensen, som er direktør for Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) og han har også været medlem af kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. At sænke den kriminelle lavalder ville aldrig hjælpe, der ville derimod være flere kriminelle. " Jo tidligere du kommer ind i det strafferetslige system, jo dårligere er prognosen for at komme ud igen," siger Geert Jørgensen, der også er formand for Børnesagens Fællesråd. En stor del af de unge, der i dag idømmes hårde straffe, har psykiske og udviklingsmæssige problemer som f.eks. ADHD. Børn og unge, der begår hård kriminalitet, har derfor oftest brug for psykologisk og psykiatrisk behandling og ikke et fængselsophold,« forklarer Geert Jørgensen.  

Kilder: Politikken.dk http://politik.tv2.dk/2014-11-18-samfundstjeneste-eller-faengselsstraf   www.information.dk