mandag den 29. februar 2016

Precious

Precious relationship to her mother is not good, the mother doesn't like Precious at all. The reason why her mother doesn't like her is because of Precious father likes precious more than he likes the mother and that pisses the mother off. That's why the mother is so rude and evil against Precious. The mother thinks its Precious own mistake when she get's raped by her own father, the mother says that Precious don't resistance or scream against the father. Precious and her mother maybe have a little bit strange relationship to each other, the mother is always unhappy whatever Precious is doing, the mother  is always swearing at Precious and tells her that she can't do anything right and always says to her that she is fat. But no matter what the mother does, Precious have respect for her and does what the mother tells her. But one day after Precious came back home with her newborn baby named "Abdul", she pushed her mother for the first time ever because her mother throw her baby away. Precious and her mother didn't talked to each other for while, but after some time the mother went to Precious school and said that her father died from aids and after some days Precious found out that she also had it. Precious mother said that she had regretted everything and she wanted Precious and even her to children back. While Precious and her mother talked with a social worker, the mother admitted that Precious father already touched he when Precious was only three years old. (pretty disgusting). The mother also admitted that Precious had stolen her man from her and said that she was a bitch, but she regretted right after and said she wanted Precious back. At that moment it was enough for Precious, she took her to children with her and leaved her mother alone and before she leaved, she said that her mother was never going to see her anymore. If i have to make a long story short, The mother and Precious didn't had a good relationship :)

onsdag den 10. februar 2016

Essay

Intet netværk??
Kamil Altintas

"Det er jo bare internet", ja det var det min mor engang sagde til mig, og jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at blive irriteret og samtidig grine af det hun sagde. Altså i virkeligheden er det ikke netværket, men de sociale medier jeg er afhængig af, såsom Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, men min mor ser det hele som et netværk. Det er måske også rigtig nok, uden et netværk ville jeg jo heller ikke have adgang til de sociale medier.
Jeg kan tydeligt huske dengang jeg var i Tyrkiet, det var virkelig et mareridt da jeg ikke kunne finde et netværk. Når jeg er i Tyrkiet plejer jeg at være der hele sommerferien, så jeg er der i et godt stykke tid. Jeg plejer at tage til internetcafe, men det er slet ikke det samme, for det første plejer jeg kun at have computeren i en time, højst 2 og den tid plejer jeg at bruge på at spille skydespil, så får ikke tjekket de sociale medier. For det andet kan jeg ikke lide at tage på internetcafe i Tyrkiet, ved ikke hvorfor. Det værste er når jeg er i landsbyen for at besøge nogen fra familien, der har de slet ikke nogen som helst form for internet, det eneste jeg kan opmuntre mig selv med der, er at spille fodbold med en ven jeg har derover. Der var på et tidspunkt hvor jeg fandt gratis internetforbindelse ved siden af min fars hus, det var den bedste følelse i verden, det var som om jeg havde vundet den store gevinst i lotto, men det varede kun 2 dage, så fik dem der ejede netværket kode. Hele sommerferien kunne jeg ikke lade vær med at tænke på om jeg fik en besked på Facebook, eller en ny følger på Twitter/Instagram, eller måske en ny Snap. I hvert fald var jeg i meget dårligt humør og ventede spændt på at komme hjem til Danmark igen. Jeg kunne tydeligt huske hvor langsomt tiden gik da jeg var i Tyrkiet, vidste ikke at tiden kunne gå så langsomt, det var helt vildt, det er i hvert fald ikke noget jeg vil prøve igen i mit liv.
Jeg har tænkt og undersøgt meget over om det kun er mig der har det sådan og svaret er "NEJ", det er det absolut ikke! For eksempel de populære personer på Instagram der kun er kendt for deres billeder, hvis der ikke sociale medier vil de nok ikke være så kendte. "Uden sociale medier ville jeg formentlig bare være en sær amatør fotograf", det siger Brandon Stanton, "Humans of New York" begyndte som et projekt for Brandon Stanton i 2010, men i dag er hans billeder af almindelige mennesker på gaden et kæmpe fænomen på de sociale medier, Brandon Stantons facebookside har over 10 millioner følgere og han får lov til at rejse verden rundt på FN's regning.

Altså ifølge mig er det her det bedste eksempel på hvorfor de sociale medier er så vigtige, men hvis jeg nu skulle se det fra forskellige synsvinkler er der måske også gode ting ved ikke at bruge sociale medier. For eksempel ville menneskerne måske ikke være så afhængige af deres telefoner som de er i dag, hvis der ikke fandtes sociale medier, men selv hvis sociale medier ikke fandtes ville menneskerne bare blive afhængige af noget andet ifølge mig. Desuden er sociale medier også rigtig godt for især familier med en anden etnicitet, for eksempel min familie. Jeg er venner med mine familiemedlemmer fra Tyrkiet på Facebook, det er meget rart at jeg kan holde kontakten med dem på den måde og følge deres hverdag. Jeg står 100 procent fast i min mening om at det er godt der er sociale medier. Hvad synes du?