Intet netværk??
Kamil Altintas
"Det er jo bare internet", ja det var
det min mor engang sagde til mig, og jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at
blive irriteret og samtidig grine af det hun sagde. Altså i virkeligheden er
det ikke netværket, men de sociale medier jeg er afhængig af, såsom Facebook,
Twitter, Instagram og Snapchat, men min mor ser det hele som et netværk. Det er
måske også rigtig nok, uden et netværk ville jeg jo heller ikke have adgang til
de sociale medier.
Jeg kan tydeligt huske dengang jeg var i Tyrkiet, det var
virkelig et mareridt da jeg ikke kunne finde et netværk. Når jeg er i Tyrkiet
plejer jeg at være der hele sommerferien, så jeg er der i et godt stykke tid.
Jeg plejer at tage til internetcafe, men det er slet ikke det samme, for det
første plejer jeg kun at have computeren i en time, højst 2 og den tid plejer
jeg at bruge på at spille skydespil, så får ikke tjekket de sociale medier. For
det andet kan jeg ikke lide at tage på internetcafe i Tyrkiet, ved ikke
hvorfor. Det værste er når jeg er i landsbyen for at besøge nogen fra familien,
der har de slet ikke nogen som helst form for internet, det eneste jeg kan
opmuntre mig selv med der, er at spille fodbold med en ven jeg har derover. Der
var på et tidspunkt hvor jeg fandt gratis internetforbindelse ved siden af min
fars hus, det var den bedste følelse i verden, det var som om jeg havde vundet
den store gevinst i lotto, men det varede kun 2 dage, så fik dem der ejede
netværket kode. Hele sommerferien kunne jeg ikke lade vær med at tænke på om
jeg fik en besked på Facebook, eller en ny følger på Twitter/Instagram, eller
måske en ny Snap. I hvert fald var jeg i meget dårligt humør og ventede spændt
på at komme hjem til Danmark igen. Jeg kunne tydeligt huske hvor langsomt tiden
gik da jeg var i Tyrkiet, vidste ikke at tiden kunne gå så langsomt, det var
helt vildt, det er i hvert fald ikke noget jeg vil prøve igen i mit liv.
Jeg har tænkt og undersøgt meget over om det kun er mig der
har det sådan og svaret er "NEJ", det er det absolut ikke! For
eksempel de populære personer på Instagram der kun er kendt for deres billeder,
hvis der ikke sociale medier vil de nok ikke være så kendte. "Uden sociale
medier ville jeg formentlig bare være en sær amatør fotograf", det siger
Brandon Stanton, "Humans of New York" begyndte som et projekt for
Brandon Stanton i 2010, men i dag er hans billeder af almindelige mennesker på
gaden et kæmpe fænomen på de sociale medier, Brandon Stantons facebookside har
over 10 millioner følgere og han får lov til at rejse verden rundt på FN's
regning.
Altså ifølge mig er det her det bedste eksempel på hvorfor de
sociale medier er så vigtige, men hvis jeg nu skulle se det fra forskellige
synsvinkler er der måske også gode ting ved ikke at bruge sociale medier. For
eksempel ville menneskerne måske ikke være så afhængige af deres telefoner som
de er i dag, hvis der ikke fandtes sociale medier, men selv hvis sociale medier
ikke fandtes ville menneskerne bare blive afhængige af noget andet ifølge mig.
Desuden er sociale medier også rigtig godt for især familier med en anden
etnicitet, for eksempel min familie. Jeg er venner med mine familiemedlemmer
fra Tyrkiet på Facebook, det er meget rart at jeg kan holde kontakten med dem
på den måde og følge deres hverdag. Jeg står 100 procent fast i min mening om
at det er godt der er sociale medier. Hvad synes du?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar